Nancy Beach fra USA er hovedtaler ved Willow Creeks kvindekonference mandag den 25. januar 2010 kl. 9-17.
I hendes bestseller ”Gifted to lead” opmuntrer hun kvinder til at komme ud af busken og give deres meninger til kende i lederteams og på bestyrelsesmøder.
Hun taler i Jerusalemskirken i Rigensgade 19 i København. Undervisningen er interaktiv og der er masser af muligheder for at knytte venskaber på kryds og tværs i pauserne.
Nancy Beach har en master i kommunikation og har i over 20 år været præst med ansvar for undervisningen i megakirken Willow Creek Community Church i Chicago. Nu er hun vicedirektør i den verdensomspændende Willow Creek Association, der hvert år formidler lederkonferencen Global Leadership Summit til 120.000 kirkeledere i 134 byer og 55 lande.